Du drømte mig en lille drøm i nat, med
stjerner og et mørke der var besat.
Det lagde sig som en tyk tåge og sugede alle fast.
Som frosten hvide og klar, der svøbte løgnen inde.
For der var hundredvis af dage, fra den dag da du forsvandt.
ja hvad kunne jeg gøre?
For du bygget en bro op til stjernernes nat.
Der klistrer du dig fast for ikke at blive besat.
Du ville stoppe, men legen var for god,
men du glemte at se, at dine bro den blot var tro.
Du har malet brikkerne op af mit lår
De skær sig ind i mit sår
de sagde det var farligt, men jeg bliver liggende her,
med et hjerte på klem.
For dit væsen blafre imod mig som et tællelys
Når jeg tror jeg har dig, går lyset ud
På trods af lykke stemmer og tankefilosofi
så skær det i min mave
som når jeg ikke kan få luft og luftballon springer
så snurre det i min storetå
og så har jeg kun prikkerne tilbage.
Når tonen først er sat, danser I som djævle, til natten går på hæld.
Så glemmer du dine ord, som du ville holde, men holde kunne du ikke, for ingen kunne holde på dig.
Du gav mig et panser af løg og løgne,
af en krop, i en krop,
hvor smilet smiles væk
til festen er forbi.
Hvor flaskens rungende rum
toner mig ud.
Jeg ser farven på det hvide lærred.
Jeg ser dine fortællinger.
Og har ser dine løgne
Set lidt
og gemt for meget
I kasser der er smidt ud
Bag huset jeg har forladt
Hvor sandheden spejl er forglemte
Så nu har jeg kun mine øjne
og de ser på dig.
De ser ind i sandheden
for de vil ikke lyve mere
