top of page
SYMBIOSE

Hun maler hans ansigtstræk
Fører hans hånd,
videre i det hvilende
igennem de grå øjne
ud af det de ikke kender til
for hun gjorde det ikke
så nu kigger de i hendes hoved
for at få en forståelse
over noget der ikke forstås
så hun hiver i tiden
for der er spor af hindringernes skær
han river i sit ansigt
river det til blods
river det væk


bottom of page