top of page

SYMBIOSE

Hun maler hans ansigtstræk
Fører hans hånd, 
videre i det hvilende  
igennem de grå øjne
ud af det de ikke kender til 
for hun gjorde det ikke
så nu kigger de i hendes hoved
for at få en forståelse 
over noget der ikke forstås
så hun hiver i tiden 
for der er spor af hindringernes skær  
han river i sit ansigt 
river det til blods 
river det væk 

Skærmbillede_2019-11-21_15.53.28.jpg
Skærmbillede_2019-11-21_15.50.43.jpg
bottom of page